Som frivillig på Genforenings- og Grænsemuseet oplever man et samarbejde med andre engagerede og dygtige frivillige, som har oplevet en stor glæde ved mødet med hinanden og med vores gæster og den formidling, som giver vores gæster en god historisk oplevelse.
Vær med til at videreføre og bevare GENFORENINGS- OG GRÆNSEMUSEET. Vi afsøger lokalområdet, som, vi ved, favner mange 1848-1920-historieinteresserede medborgere. Flere af vore frivillige synes, at de har fået et aktivt, meningsfyldt og indholdsrigt fritidsliv. Nogen har endda været aktive siden 1995!
ALLE kan bidrage med et eller andet – uanset om det er som museumsvært, ”havepilot”, it-kyndig, korrekturlæser, rundviser og fortæller for skoleklasser (også gerne på tysk), altmuligmand/-kvinde, rengøring, arkivhjælp, renskrift af gamle dokumenter, udarbejdelse af små skiftende billedpræsentationer (PowerPoint/DVD) af materiale fra arkivet, som ikke egner sig til at blive set i en glasmontre, men bedre opleves på en storskærm – eller andre små praktiske hverdagsarbejdsopgaver på museet. Eller måske endda en bestyrelsespost.
Interesseret?
Send gerne en mail på info@genforeningsmuseet.dk – ring til 2283-1879 – eller kontakt et af museets bestyrelsesmedlemmer, så vi kan aftale et kig og en uforpligtende snak på museet, når DIN kalender kan give dig lov.
Håber vi ses.