NYHEDER I 2021

Hvem var soldaten P. Jessen, Høkkelbjerg pr. Christiansfeld?

På Genforenings- og Grænsemuseet har vi denne ikke så store transportkasse med et låg, som kan vendes.

På bagsiden af det vendbare låg står P. Jessens navn og adressen på hans tjenestested i Rendsborg. På forsiden af låget blot teksten, som her vist på billedet og som brugtes, når kassen skulle sendes hjem til Høkkelbjerg.

Transportkassen, som kunne låses med en nøgle måler 40 cm lang x 30 cm høj x 25 cm bred.

Men hvem var P. Jessen, Høkkelbjerg pr. Christansfeld ?? Rang ?? Hvornår var han tjenestegørende?

Er der nogen som kan hjælpe os med svaret?

Genforeningsskulptur og bronzebånd

Så er bronzeskulpturen, en kopi af scenariet den 10. juli .1920 lige på den slettede 1864-1920 grænse ved Frederikshøj, snart færdig til afsløring i juni måned 2021. Dette grænsescenarie historiegøres af billedhugger Flemming Jarle, Vejle, i bronze sammen med bronzestriben over vejbane og cykelstierne, som for turister og historieinteresserede skal markere, hvor 1864-1920 grænsen forløb. Foto af skulpturen er fra 31. marts i år og taget i Flemming Jarles atelier. Nu mangler kun ganske få efterbehandlinger af skulpturen. Bl.a. den afsluttende patinering. Skulptur og bronzebånd er blevet til i et samarbejde imellem billedhuggeren, Kolding Kommune, Hans og Ingrid Jensens Fond og Genforenings- og Grænsemuseet.

Det noget ældre foto er fra den slettede 1864-1920 grænse ved Frederikshøj, nord for Christiansfeld – et par hundrede meter syd for Genforenings- og Grænsemuseet. Det er taget fra den vestlige grøft ud mod landevejen nord for æresporten. De to (lyse) sten er kilometersten set bagfra. Den til venstre viser afstanden til Kolding og Vejle og er placeret i Danmark. Den højre kilometersten er placeret i Tyskland og angiver afstanden til Altona. Stenen i midten er en væltet grænsesten – nummer 112.

DGI-stafet og Operation træmærkning

Søndag den 13. juni – en stor dag

Så er vi klar til den store dag – søndag den 13.6. ved Frederikshøj et par kilometer nord for Christiansfeld.

Museets have er så flot som aldrig før. Grænsestenene er malet op, galgerne med henvisning til Grænsestien er ligeledes nymalede, museets P-plads er nyrevet og lindetræerne med nummererede messingskilte er færdigmonterede. På foto ses billedhugger Flemming Jarle i færd med at placere skulpturen det rigtige sted.

De gaver, som præstedatteren fra Aastrup, Johanne, fik af HM Kong Christian X, det berømte foto af Kongen og Johanne i en flot sølvramme, armbåndet og sølvopsatsen med Christian X´s monogram, kan ses udstillet på Genforenings- og Grænsemuseet fra 13.6. til og med 19.6.2021.

Johannes datter, som skal overrække blomster til Dronningen, hentes og bringes i dagens glade anledning ved museets foranstaltning.

I Christiansfeld sker der også en hel masse på dagen. Se mere i Christiansfeld Avis og Kolding Ugeavis.

101 års Genforeningsfejring med 3 royale generationer

Genforeningen på plejehjem

Christiansfeld-Centeret har siden januar i fjor lånt forskellige udstillingseffekter af Genforenings- og Grænsemuseet til centerets genforeningsudstilling i anledning af 100-året for Genforeningen i 2020.
Altsammen dubletter. Udlånet forlængedes i 2021 da markeringen af 100-års jubilæet, fordi coronaen umuliggjorde mange af de festligheder, som var planlagt over hele landet i 2020.

Udlånet til Centeret satte for alvor skub i museumsbestyrelsens idé om at etablere et par udlånskasser til kommunens plejehjem med med dubletter af museets genforeningseffekter, som kommunens plejehjem kan låne til glæde for vores ældre medborgere, pårørende og de daggæster, som har deres gang på plejehjemmene.
Idéen er indtil videre blevet præsenteret som en “prøveballon” på to plejehjem og er blevet vældig godt modtaget på Kongebrocenteret i Christiansfeld og Olivenhaven i Kolding. Lånetiden aftales individuelt med plejehjemmene.

Alle effekter til udlån er dubletter, som i stedet for at samle støv på museets arkiv, nu bliver tilbudt at blive udstillet på nogle af kommunens plejehjem. Plejehjemmene kan også låne en eller flere udstillingsmontrer af museet til formålet. De udlånte effekter tåler alle at blive taget ud af montren til beboernes berøring og nostalgi-kig.

Den første lånekasse forventes udlånt om ca. 14 dage til Kongebrocenteret.

Museumsinspektør Louise Klinge, Christiansfeld-Centeret afleverede i dag de lånte effekter tilbage til Genforenings- og Grænsemuseets frivillige arkivmedhjælper, Harald Kjøde

Fra bomberegn til Ridderkors

Erindringsbogen er skrevet af fvh. statsskovfoged Bjørn Døssing, alsidig forfatter med mange udgivelser af naturbøger for både børn og voksne. Bjørn Døssing – også kendt som idémand og inspirator bag Kongens Allé, lige uden for Genforenings- og Grænsemuseets vinduer. Alléen var er en folkegave til Kronprinsparrets bryllup den 14.5.2004 og var en genplantning af den allé, som kong Christian X red igennem, da han den 10. juli 1920 markerede, at Nordslesvig var kommet hjem til Danmark.

Det dog mennesket Bjørn Døssings erindringer med hovedvægt på barndommen i Tyskland under 2. verdenskrig og livet på børnehjem i efterkrigsårene, som gør den spændende, rørende og velfortalte forfatters erindringer så særdeles læseværdige. Museet har af Bjørn Døssings familie fået tilbudt, uden omkostning at overtage et restoplag til salg på museet til fordel for museets drift. Det er selvsagt en donation, vi er meget taknemmelige for.
Bogen kan derfor sælges på Genforenings- og Grænsemuseet for kr. 70,- – Bogen også fremsendes som pakkepost. Prisen vil da inkl. porto udgøre kr. 120,- kr.

Bogen bestilles med en email til museet, som fremsender bogen, når betaling og bestilling er tilgået museet. Se nærmere herom på museets hjemmeside.

40 ildsjæle på studietur

Den 18. september tog 40 museumsvenner – alle af “ildsjælskaliber” – på studietur til Vadehavscenteret, Vester Vedsted. Rejseleder var museumsvært Jørn Jepsen, som født i Hømlund på spændende vis førte os igennem sit gamle “hjemland”. 

Undervejs blev der holdt kaffepause med lækre wienerbasser, som traditionen tro var sponseret af Honningkagehuset i Christiansfeld. Inden aftenen sluttede på Den gamle Grænsekro med en arbejdsmiddag, fik deltagerne mulighed for et glas vin, snacks og networking med hinanden om og på deres alle sammens museum. 

Lad de flotte fotos, som Jørgen Ibenfeldt har taget, tale for sig selv om en dejlig dag.

De elsker grænser

En flok mennesker fra mange lande har det til fælles, at de interesserer sig for grænser. De har slået sig sammen i IBRG (INTERNATIONAL BORDER RESEARCH GROUP). I Danmark tæller foreningen omkring 10 personer. Deres forening er baseret på internettet, og de har hverken medlemskartotek eller kontingent, så selvom de regner det samlede deltagerantal til omkring 100 på verdensplan, så kender de det ikke præcist. På www.ibrg.info med diverse links ses de personer, som er kernen i IBRG.

“Mange betragter IBRG’ erne som ”nørder”, men det generer os ikke, for vores interesse giver os en sjov viden og bringer os til spændende grænser og steder overalt i verden”, mener Hans Peter Nordstrøm Nissen, talsmand for IBRG i Danmark.

Ni medlemmer startede årets grænsetur den 25.9. med fokus på 1864-1920 grænsen. Blandt andet med et besøg ved den slettede grænse og et bbesøg på Genforenings- og Grænsemuseet.

De næste to dage er det 1920-grænsen der studeres af gruppen, fortæller Hans Peter Nordstrøm Nissen, som for et par år siden i samarbejde med Genforenings- og Grænsemuseet arrangerede en udstilling på museet om netop denne grænsedragning i 1920. Et par år senere blev udstillingen tillige udgivet af museet i bogform med titlen “De skæve historier om 1920-grænsen”.

Ni medlemmer af IBGR fra England, Norge , Finland og Danmark påbegyndte årets grænsetur ved den slettede 1864-1920-grænse og ses her ved Flemming Jarles bronzeskulptur. Talsmand Hans Peter Nordstrøm Nissen i den gule vest.

Våbenstilstanden mindes

103-årsdagen for Våbenstilstanden den 11.11.1918 kl. 11:00 mindes for alle på Genforenings- og Grænsemuseet den 11. november 2021 kl. 15.Genforenings- og Grænsemuseets flag vil vaje på både halv og hel stang den 11. november. Klokken 8 sættes flaget stilfærdigt på halv af et bestyrelsesmedlem. Et andet bestyrelsesmedlem sætter kl. 11 flaget på hel stang. Således mindes museet i respekt de mange sønderjyske drenge og fædre, som aldrig kom tilbage fra den krig, som kostede en dræbt soldat hvert 45. sekund.

Sønderjylland, som fra 1864 til 1920 havde skæbnefællesskab med det tyske rige, blev hårdt ramt da  Første Verdenskrig startede. Bl.a. blev omkring 30.000 mænd indkaldt som soldater og efterlod landsdelen til kvinderne, der måtte lide sult, afsavn og frygt for mænd og børns skæbne.

På museet læser Kaj G. Nielsen kl. 15 en øjenvidneskildring fra krigsårene 1914 – 1918. Skildringen er skrevet ”Til Inge af din bedstemor  (Olga Margrethe Termansen) i Dover”.

Derefter følges op med en kort film om Den danske Kirkegård i Braine i Frankrig, hvor 79 sønderjyder hviler i jord fra deres danske hjem-sogne  – selvom de nu ligger begravet i Frankrig. Filmen har TVSyd for nogle år siden venligst foræret museet til forevisning for museets gæster.

Samme eftermiddag kan tilhørerne også sikre sig en af de eftertragtede røde papirvalmuer, Remembrance Poppy, som museet har fået tilsendt direkte fra England. Valmuen blev dengang et så populært symbol på freden, at store dele af verden siden har taget den til sig.

I denne tid ses bl.a. ofte engelske parlamentsmedlemmer bære valmuen, når der transmitteres TV fra Det britiske Parlament.

Museet holder åbent fra kl. 14 indtil arrangementsstart kl. 15. Adgangsbilletten koster 40 kr.

I forlængelse af arrangementet, takker vi af med et par afgåede bestyrelsesmedlemmer, til hvem vi har en lille overraskelse.

Vi mindes 11.11.1918 kl. 11

103-årsdagen for Våbenstilstanden den 11.11.1918 kl. 11:00 mindes for alle på Genforenings- og Grænsemuseet den 11. november 2021 kl. 15.

Genforenings- og Grænsemuseets flag vil vaje på både halv og hel stang den 11. november. Klokken 8 sættes flaget stilfærdigt på halv af et bestyrelsesmedlem. Et andet bestyrelsesmedlem sætter kl. 11 flaget på hel stang. Således mindes museet i respekt de mange sønderjyske drenge og fædre, som aldrig kom tilbage fra den krig, som kostede en dræbt soldat hvert 45. sekund.


Sønderjylland, som fra 1864 til 1920 havde skæbnefællesskab med det tyske rige, blev hårdt ramt da Første Verdenskrig startede. Bl.a. blev omkring 30.000 mænd indkaldt som soldater og efterlod landsdelen til kvinderne, der måtte lide sult, afsavn og frygt for mænd og børns skæbne.

På museet læser Kaj G. Nielsen kl. 15 en øjenvidneskildring fra krigsårene 1914 – 1918. Skildringen er skrevet ”Til Inge af din bedstemor (Olga Margrethe Termansen) i Dover” . Derefter følges op med en kort film om Den danske Kirkegård i Braine i Frankrig, hvor 79 sønderjyder hviler i jord fra deres danske hjem-sogne – selvom de nu ligger begravet i Frankrig. Filmen har TVSyd for nogle år siden venligst foræret museet til forevisning for museets gæster.

Samme eftermiddag kan tilhørerne også sikre sig en af de eftertragtede røde papirvalmuer, Remembrance Poppy, som museet har fået tilsendt direkte fra England. Valmuen blev dengang et så populært symbol på freden, at store dele af verden siden har taget den til sig.

I denne tid ses bl.a. ofte engelske parlamentsmedlemmer bære valmuen, når der transmitteres TV fra Det britiske Parlament.

Museet holder åbent fra kl. 14 indtil arrangementsstart kl. 15. Adgangsbilletten koster 40 kr.

I forlængelse af arrangementet, takker vi af med et par afgåede bestyrelsesmedlemmer, til hvem vi har en lille overraskelse.